Mini Byen - Butikken
Butikken i Minibyen
Vi er ca. 14 frivillige, der passer butikken i Minibyens åbningstid, og vi er altid 2 på arbejde, en guide og en, der passer butikken.
Vi tager imod entre til Minibyen, og der udleveres et kort over Minibyen, der både findes på dansk, engelsk og tysk. Der tilbydes også en gratis guide, der fortæller om Minibyens historie. Grupper er selvfølgelig også velkomne. Og kommer du med toget fra Madsbyparken og har et armbånd, du kan fremvise, er entreen gratis.
I butikken kan der købes forskellige souvenirs, lige fra køleskabsmagneter til mejsekasser. Der er både ting til børn og voksne. Og skulle man få lyst til lidt sødt, sælges der is, slik, kaffe/te og vand/sodavand. Der er bænke/borde, hvor man kan sidde og slappe af eller nyde sin medbragte madpakke.”



